tirsdag den 9. oktober 2012

Rejer med feta


Feta, tomat og hvidløg er en perfekt kombination- her sammen med rejer og grøn peberfrugt, endnu bedre.
Retten kaldes også reje saganaki, fordi den oftes serveres direkte i den lille pande den er lavet i.

Til 2 personer brugte jeg

10 store rejer (løsfrosne)
3 tomater ( revet på rivejerne, så skindet ikke bruges)
1 stor grøn peberfrugt
3 fed hvidløg (som altid efter smag)
olivenolie
ca 100 gr feta
friskkværnet sort peber.

Start med at rive tomaterne. Pil rejerne og husk at fjerne den sorte tarmstreng.
Varm oilen op i en pande, Svits hvidløgene kort og kom herefter de revet tomater på. Den grønne peber skæres i mindre stykker og kommes i panden Kog ca 5 min. Fetaosten skæres i mindre stykker og kommes i sammen med rejerne. Kog ca 3 min. Smag til med friskkværnet peber.

Serveres sammen med andre små forretter, som stegt kalamaria, stegte sardiner o lign.
Man kan drikke et glas OUZO til!

En dejlig forret, som man kan lave til hovedret ved at servere kogt ris. ( og beregne en lidt større mgd)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar